Mangler du en eller flere tænder kan de erstattes med et tandimplantat. Et tandimplantat er en titaniumskrue, der opereres i kæben for at erstatte den manglende rod. Tandimplantater er en sikker og pålidelig løsning til en fast og permanent løsning af en eller flere manglende tænder.
På tandklinikken i Gilleleje udfører vi forskellige former for kirurgi.
Vi fjerner visdomstænder, små cyster i tænder og laver retrograd på rodbehandlede tænder, hvis der er kommet en rodbetændelse.
Hvis en tand er knækket, fyldt med en stor fyldning eller er rodbehandlet kan den forstærkes med en tandkrone. Dette mindsker tandens risiko for at knække yderligere og i værste tilfælde flække og hermed mistes.
Mangler du flere tænder kan det erstattes med en tandbro. Her bærer 2 til flere tænder en sammenhængende tandbro.
Hvis der er caries i en tand helt ind til nerven, eller nerven på anden vis er kommet til skade, skal tanden rodbehandles.
Det gør vi ved at rense og fjerne det betændte væv i roden. Når tanden er helt ren, lægger vi et plastisk materiale i roden, og tanden bygges op med en plastfyldning eller en krone.
Mangler du en til flere tænder kan de erstattes af en tandprotese. Der findes mange forskellige tandproteser.
En smileprotese er en midlertidig protese til erstatning af 1 til flere tænder under behandlingen af implantater i helingsperioden.
I tilfælde af parodontitis – det vil sige, hvor tandkødet bløder, er hævet, ømt og har dybe tandkødslommer og der kan konstateres knoglesvind på røntgenbillederne - vil du få en tid til parodontosebehandling. Her vil der blive renset i dybden.